Mich&Susse

Sut; På! Den?! Her. Kære – Kolleger .... ;

2012-02-22T14:32:00.002-06:00

For ikke længe siden stod jeg på fortovet på Torvegade ogrøg mentolcigaretter sammen med en flok kolleger. En af dem var lidt ked af det, fordi ingen ville flirte med hende. Hun prøvede og prøvede,sagde hun, men der var no cigar, so to speak. Jeg iagttog hende nøje. Hvis jeg var mand,ville jeg helt sikkert flirte med hende, sød og køn og behagelig, som hun var.Dertil udstyret med en skøn urkvindelig udstråling og ikke mindst: etuimodståeligt mellemrum mellem fortænderne. Lauren Hutton, go home!

Så umiddelbart havde hun ingen synlige handicap, der kunnestille sig i vejen for hyppige og grundige flirts. (Jeg tilbød hendenaturligvis straks at flirte lidt med hende, hvad hun dog høfligt afslog, hvorpå jeg blev ked.)

Vi borede lidt i det i et forsøg på at finde gådens løsning, ogpludselig kom det til mig: På et tidspunkt havde hun skrevet en statuslinje påFacebook, som indeholdt ordet "toge" — altså ikke "tåge"eller "tog", men den afdet hæslige, pøbelelskende Dansk Sprognævn nu tilladte flertalsform af tog.

Da denne kollega er kendt som en stor og kreativsprogbehersker, havde jeg diplomatisk nærvær nok til ikke at fortælle hende,hvad disse udeblivende flirts skyldtes, men nøjedes medat tænke det. Kære kollega, tænkte jeg således: Hvis du nu fik styr påflertalsformen af tog, ville en verden af flirt og uforpligtende sex åbne sigfor dig. (Du skal nok også droppe det dér "dele"-noget. Tak.)

Dog begik denne skønne kvinde ikke samme fejl som en andenkollega, der for et års tid siden i sin statusupdate, skrev: “Det ligner, at[undertegnede] er en bankansat”. Fuldstændig på linje med smukke, men sprogligt udfordrede (og derforindtil videre usexede, sorry Funboy) Anja Fonseca, bare værre: Ét er at knække halsen på detdanske sprog, noget helt andet — værre — er det at sige, jeg ligner enbankansat. Vær advaret: Jeg husker som en elefant og får altid hævn til sidst.

Dreng Anton: Noget af en steg, hvis I spørger mig

Men kære kolleger! Jeg har luret på os og af god grund: Viudgør nemlig som gruppe den ene halvdel af de såkaldt SIKRE SPROGBRUGERE, i henhold til hvilke Dansk Sprognævn nedjusterer sproget via Retskrivningsordbogen. Denanden gruppe består af journalister, og deres formåen kan I med fordel grine ad hos Sprogpolitiet. Det er med god grund, at jeg indtrængendebeder jer og mig selv om at spidsepennen, for ikke kun kan man med fordel sammenligne vores manglende styr på sprogetmed en maler, der ikke gider rense sine pensler eller ikke kan finde ud af at blande farverne — der hviler også et stort ansvar på vores skuldre: BigBrother is watching! Hvis I er trætte af det eller ikke synes, det kan værerimeligt, så bør I rette henvendelse til Kulturministeriet og bede dem revidere love og bekendtgørelser, således at Dansk Sprognævn for fremtiden vedlov bliver pålagt at spille en normativ rolle i udviklingen af det danskesprog — og dermed ikke behøver at kigge notorisk usikre sprogbrugere overskuldrene.

Da jeg ikke stoler på, at I gør, som jeg siger, så lad mig her til slut true jer med Tjekhov: I 1885 skrev Anton Tjekhov, den steg, en julenovelle, “The Exclamation Mark”, som jeg ikke er bekendt med findes i dansk oversættelse. Her hånes hovedpersonen Perekladin for sin manglende evne til at sætte korrekte tegn, hvilket giver ham en søvnløs nat. (Ham kan vi lide!) Som Ebenezer Scrooge hjemsøges han af en række spøgelser, som lærer ham en lektie, han aldrig skal glemme. Og hvem er disse spøgelser? Det er såmænd en sværm af flyvende hidsige kommaer, efterfulgt af lige så skræmmende punktummer, koloner og semikoloner. Spændingen stiger ulideligt, da spørgsmålstegnet pludselig retter sig ud ... og nu siger jeg ikke mere, for så ødelægger jeg novellen for dem, der endnu ikke har læst den. Og så gør det altid godt at være ond.

Men pointen, min altså, nærværende pointe: Lad jeres natligebevidsthedsstrømme blive skræmmende, dystopiske drømme fyldt med alskens kryb oggys om en fager, voksen verden, hvor I ved jeres pøbelagtige uvidenhed oglemfældige omgang med det danske sprog har bestemt, at vi her i landet gør, somvi vil: I drømme tager I nu ynglingskjoler, ynglingsskjorter og ynglingsskopå til bisættelsen af ord, der lugter for ramt af oldtidsfisse, i flæng: lægge(eftersom ligge rakte), synes (eftersom syntes var rigeligt) og negerbolle (eftersomjeres negervenner blev sure). Retskrivningsordbogen bliver i mellemtiden brændt af vrede afghanere uden for kirkegården som en hævn for en lille episode med Koranen — godt det samme, for den havde udlevet sig selv, Retskrivningsordbogen, altså. Efter begravelsen går det omsider op for jer, at alt er nu tilladt: Alle ord kan staves efter forgodtbefindende, alle sætninger konstrueres efteregen lyst, og alle tegn er lige gode alle steder. I er glade og lettede; det er for godt til at være sandt. Men så opdager I, at I har mistet sproget ...

Li..GE majET hVad I gør, GIveR D??et I€Nge? M;e;n;i;ng.

Værre endnu: Ingen — absolut ingen — vil flirte med jer. Sov godt!

Semikolon Valley: Her reddes tegn

2012-02-17T03:38:00.000-06:00

Mens jeg skriver dette,ligger ord som ’knibsk’, ’svanger’, ’brødflov’, ’dorsk’, ’charlatan’,’kanalje’, ’negerbolle’, ’fusentast’ og ’sporenstregs’ på det immer-håbløseSprognævns liste over gloriøse ord, der efterhånden bliver brugt så sjældent,at de risikerer at blive luget ud af de kommende udgaver afRetskrivningsordbogen. Som om der ikke var plads! Men vil Dansk Sprognævn monnøjes med at slette ord, som den gemene hob ikke kan finde ud af at bruge?Eller vil de trække deres pøbelelskende praksis så dybt ned i sølet, at turenpå et tidspunkt kommer til semikolon? Selvfølgelig vil de det, og det er derfor medgod grund, at jeg frygter for dette fantastiske tegns liv. Hvis du ikke snartbegynder at bruge det, er der absolut historisk belæg for teorien om, at ogsådette vil dø en unaturlig død. Ligesom undertegnede; livet uden et velanbragtsemikolon er kun trist.

Men waitaminute! Dubruger det jo. Du bruger det hver evig eneste dag, når du skal lave enaf de dér sexede blink-smileys, der antyder en ræv bag øret. Hver evig eneste dag bruger tusindvis afmonstrøst underfrankerede teenagere semikolon uden at ane, at det er et tegn, som man med fordel kan bruge i en tekst.

Så, hvor har du i dagstørst mulighed for at støde på et semikolon? Her:

I en blink-smiley
I kodelinjer
I Anna Grues og undertegnedes romaner

Faktisk står blink-smiley'en i dag for 96% af al semikolonbrug, mens slåfejl og korrekt brug — den grønne andel af lagkagen nedenfor — deler de resterende procent i mellem sig med en lille overvægt til slåfejl.

Semikolon er det enestetegn, der gør tegnsætning til en kunstform. Der er regler for kommaer, ret enkle regler oven i købet.Når du bruger dem rigtigt, både de grammatiske og de mere idiosynkratiskepausekommaer, opnår du tre ting: 1. Du redder din tekst fra tvetydighed ogandre følgesygdomme. 2. Du fortæller verden, at du ikke er idiot. 3. Du investerer i din erotiske kapital.

Men der er meget fåregler for semikolon; til gengæld er de en lille smule sværere end dem, der gælderkomma. Faktisk kræver det korrekt satte semikolon så megen stilistisk finesseog sproglig omhu, at det nærmer sig ren kunst. Eller i hvert fald noget, derminder om et Jedi mind trick.Sikkert derfor journalister aldrig bruger dem, og kun meget få forfattere orkerdet. Og det var dog dem, der burde gøre det. Og nej, jeg er ikke enig i, at burde er et fyord. Du burde læse din avis hver dag, hvis du vil beholde dinstemmeret. Du burde være heltalmindelig sød ved de fleste (men bestemt ikke alle). Og du burde bruge semikolon. Og kolon, gudhjælpemig, nu vi er i gang.

Virginia Woolf udbollede det stakkels semikolon uden at vide, hvordan man gør. Vi bærer over med hende, fordi hun er død. Gertrude Stein, den sæk, som fik en karriere ud afat hade enhver form for tegnsætning, bærer vi ikke over med, selvom hun også er død. Hvorfor skulle videt, når hun nu excellerede i at skrive komplet uforståelige ting som fx:

De[semikolonner] er mægtigere mere imposante mere prætentiøse end et komma men deer alligevel bare kommaer. De er i deres sjæl dybt i deres sjæl kommaer.

Hvormed Stein leverededet bedste forsvar for tegnsætning nogensinde.

Men i dag eroverskudsdag, og derfor vil jeg ikke nøjes med at opfordre dig til at bruge detsemikolon, jeg vil også indvie dig, hvordan du bruger det rigtigt:

Hvis to sætninger erforbundne, men ikke har et bindeord (eller en erstatning for et) imellem sig,og et punktum vil bryde sammenhængen mellem sætningerne, så er det frem med ditlyssværd:

”Jeg kom for sent; hun var faldet i søvn med jeanspå.”

Implicit er årsagssammenhængen, athun var faldet i søvn som en konsekvens af, at han kom for sent. Hvis manadskiller sætningerne med punktum, er resultatet nedsat forståelse forsammenhængen, som kunne være ikkeeksisterende:

”Jeg kom for sent. Hun var faldet i søvn med jeanspå.”

I mange sætninger, derynder semikolon, agerer dette som et elegant fordi:

”Hun var ikke interesseret; jeg havde en bums påhagen.”

Man kunne lige så godthave skrevet:

”Hun var ikke interesseret, fordi jeg havde enbums på hagen.”


Eksempel på ugrammatiske,"run-on" sætninger, der kræver semikolon

De fleste ville nokvælge at skrive en fordi-sætning, selvom der er indlysende stilistiske fordele vedat bruge et semikolon her. Desværre går vi ikke alle i byen for at finde stilistiske fordele.

Et semikolon byder sigaltså til mellem to sætninger, der ellers ville være forbundet af enkonjunktion som fx med, og eller fordi, og hvor et komma ville være ugrammatisk. Et eksempel til:

”Jeg elskede Panklub; den hedder K3 nu.”

Semikolonets få, menrødglødende støtter er ængstelige ved tendensen til at bruge tankestreg istedet for et semikolon. Det indvarsler da også klart verdens undergang. Forståelsesmæssigt kunne en tankestreg selvfølgelig sagtens erstatte semikolonet ovenfor. Det ville være mindreformelt og dermed mere attraktivt. Den primære grund til, at langt, langt defleste foretrækker tankestreger, er, at det er umuligt at bruge en tankestregforkert, hvilket er en ualmindeligt ualmindelig dyd for et tegn. Du opnår bare ikke helt det samme sommed et semikolon. Se nu bare her:

”Jeg elskede Panklub — den hedder K3 nu.”

Der er noget løst overden konstruktion; noget sjusket og forvasket. Det er en ytring, der er langetover bordet som det sidste stykke kold jakabov.

Hvor semikolon antyder enforbindelse mellem to sætninger, burde tankestregen reserveres til de tilfælde,hvor forbindelsen er meget mindre direkte, som her:

”Jeg elskede Panklub— for øvrigt det eneste sted, det nogensinde er lykkedes mig at besvime afdruk — det hedder vist K3 nu.”

Det er ikke svært, vel?

Herudover burde semikolon bruges i stor stil i de tilfælde, hvorophobningen af kommaer bliver så stor, at sætningen accelererer og giver fornemmelsen af opremsningsvæddeløb:

”Efter sin skilsmisseovervejede Anna at købe en dildo, men sikke et svimlende udvalg: monsterdildo,analdildo, latexvibrator, massagestav, jellyvibrator, glasdildo, realistiskedildo, hightechvibrator, påspændingsdildo, hammervibrator, blød multispeedvibrator ...”

Svimlende udvalg, ja, men også svimlende hastighed. Meget mindre svimlende bliver det, hvis man indkalder semikolon:

”Efter sin skilsmisseovervejede Anna at købe en dildo, men sikke et svimlende udvalg: monsterdildo;analdildo; latexvibrator; massagestav; jellyvibrator; glasdildo; realistiskdildo; hightechvibrator; påspændingsdildo; hammervibrator; blød multispeedvibrator ...”

Okay, det her er ikke en regel. Det er bare mig, der er mærkelig. Men semikolon i madopskrifter som nedenstående, det er saftsuseme en regel:

”Til en æblekage skal man bruge toæbler, der er skrællede; en spiseske honning, der er frisk fra bikuben; firekilo rasp, der er økologisk, samt 80 gram sukker, der ikke indeholder kunstigtsødemiddel.”

Fjern selv semikolonerneog indsæt komma og nyd, hvordan hele monsteropskriften flyder sammen iulæselighed. Og hvis du stadig synes, Gertrude Stein er for hot, så prøv atfjerne samtlige tegn. Og lav så den æblekage. Held og lykke, siger jeg bare.

Det lidt strandede KOLONlider også en trang skæbne i denne tid, henvist som det er til primært atudfylde to roller.

1. Forandialog: Philip: ”Du er en sæk, Helga.”

2. Som det tegn derformelt introducerer lister:

”Der var tre ting, hunhadede ved ultraliberalister: Den tynde fernis af visdom, hovmodet og dengennemgribende mangel på almen dannelse."

Men et kolon kan meget mere.Som H.W. Fowler sagde om dette lidet respekterede tegn: Det leverer de varer,som de tidligere ord har faktureret. Fx:

”Ole kunne ikke tale: Han var fuld.”

Stilister bryder sig ikkeom konjunktioner, som de opfatter som klodsede, irriterende ord. Det elegantekolon ovenfor fortæller klart, at Ole ikke kunne tale, fordi han var fuld. Og nu spørger du selvfølgelig: Hvis både kolon og semikolon kan erstatte "fordi", hvad er så forskellen? Den er ganske enkelt, at kolon-fordi er meget mere bastant og utvetydigt end semikolonets diskret antydende fordi.

Lad mig her til sidstsammenfatte, hvor raffineret det hele kan blive, hvis vi bruger tegnenerigtigt. Dyrk lige denne sætning — eller rettere: disse tre uskadelige, menklodsede konjunktionsbundne sætninger:

”Han var skeløjet af liderlighed, og Charlotteelskede det blik, for det gjorde ham så blød at se på.”

Fodgængeragtig prosa, ikke sandt? Selvom det ermin egen høje majestæt, der i et anfald af dovenskab og stilistisk vanvid begikdem. Men se nu, hvad der sker med selv samme sætninger, når konjunktionerneudskiftes med henh. semikolon og kolon:

”Han var skeløjet af liderlighed; Charlotteelskede det blik: Det gjorde ham så blød at se på.”

Er det ikke fantastisk som al banalitetforsvinder, og sætningerne hæver sig i al deres sexede elasticitet og antagerden dybde, de måske i virkeligheden fortjener? (Ja, ja: Jeg ved godt, det er en yderst diskutabel tegnsætning, men hvor er den smuk!)

Så skrub nu ud i verden med dit semikolon hævet som etlyssværd. Tag det kolon med. Og brug dem begge to, inden DSN slagter dem som de barbarer, de i virkeligheden er. Amor omnia vincit.

"Fuck en lækker røv er min" — ophavsretligt efterskrift

2012-02-13T03:46:00.000-06:00

Mich&Susse har modtaget en klage af ophavsretlig karakter, for så vidt angår udsagnet "Fuck en lækker røv". Herom følgende:

Forestil dig et øjeblik, at politiet havde fanget den forkerte Amagermand, som herefter kunne sole sig i pressens bevågenhed og folkets dom, dag ud og dag ind, mens den rigtige Amagermand vred og våndede sig i skyggen af sin egen udeblivende celebritet. Det var dog ham, der havde gjort arbejdet. Uretfærdigheden ville ingen ende tage.

Således har også kunstneren Frode Steinicke følt sig overset og mener yderligere, at hans ophavsret er krænket:

Noget sådant tager Mich&Susse naturligvis meget alvorligt, særlig i betragtning af at vi netop ønskede at beskytte denne gæve mand fra spot og spe. Efter konsultation med vores advokat må vi henvise til, at sætningen (desværre) er en hyppigt brugt konstruktion, hvorfor enhver ophavsretlig påstand må afvises:

"Fuck en lækker røv" er nemlig her, dér og alle vegne:

Og desværre næsten ikke til at undgå, som fx her i www.webcampiger.com:

Eller som i www.nabosex.dk, som vi dog er lidt for fine og fornemme til at citere fra. På et andet darling site, www.minefantasier.dk, har en mand ved navn Anynom venligt "postet" novellen "Mia", en ganske artig sag, hvor Anonym bl.a. skriver: "Fuck en lækker røv, grinede fyren bag hende" (selvom han senere klart viser, at han, alt andet lige, faktisk godt kan sætte komma: "Sut min pik, so," skriver han nemlig kort efter, hvad han naturligvis får point for.)

I løbet af undersøgelsen vedr. prævalensen af "Fuck en lækker røv" stødte vi på et par udsagn, der i elefantinsk grad understreger behovet for Mich&Susse, i flæng:

Rent bortset fra at sætningen naturligvis straks nedsænker os i depressionens kulsorte orkestergrav, må vi komplimentere den unge knægt for at huske det store begyndelsesbogstav i Schwein og vil i øvrigt bemærke, at dette "at få Schwein på" er en interessant neologisme.

Kære ven: Det ved vi ikke. Det ved vi virkelig ikke.

Men vi ved, at det lige blev en anelse såkaldt "off topic". (Vi tør ikke slå "off topic" op i Retskrivningsordbogen i fare for at møde det dér.)

Afslutningsvis vil vi under alle omstændigheder afvise enhver påstand om krænket ophavsret, for så vidt angår udsagnet "Fuck en lækker røv."

Fuck en lækker røv

2012-02-07T08:38:00.000-06:00

Oktoberrevolutionen begyndte, siges det, fordi bolsjevikkernes bogtrykkere forlangte at få samme pris for tegn — kommaer, punktummer osv. — som de fik for bogstaver. Men vi har computere, venner. ALLE TEGN & BOGSTAVER ER GRATIS. Og russerne er blevet de nye tyskere. Deres badebukser er so last decade.

Bortset fra det skal vi lige have en lille snak om et ganske bestemt komma, nemlig det, der adskiller den grammatiske sætning — kryds, bolle og alle deres mindre slægtninge — fra udbrud og tiltale. Anledningen er de tusind unaturlige chok, jeg fik, da jeg for en måned siden, sådan cirka, havde fødselsdag. Og som jeg og min indre pedant tydeligvis endnu ikke er kommet os over. Det vrimlede nemlig med dem her:

Mich Den Store kunne selvfølgelig godt finde ud af det:

Og hende her kunne også godt. Min indre pedant blev så rørt, at resten af mig helt glemte at blive fornærmet over semantikken.

Hør her, du der, som begår den slags forbrydelser: Det er ikke svært at lade være. Spørg dig selv: "Er jeg doven, eller er jeg dum?" Du vil ikke være nogen af delene, vel? Godt, så læs bare videre.

Nu skal du forestille dig, at Anders Matthesens kvindestemme siger det her: "Jamen, du forstår jo godt, hvad vi siger alligevel, ik"? Jo, skat, jeg forstår det godt, men i stedet for at koncentrere mig om, hvad du siger, sidder jeg og steger over, at du mangler almen dannelse. Det er et skråplan. Og så tænker jeg, at det måske kan være en hjælp, hvis jeg fortæller dig, hvor kommaer og punktummer kommer fra? De kommer med storken. Just kidding: Tegn blev første gang brugt af græske dramatikere som en guide til skuespillere om, hvornår de skulle holde en my (punktum) eller en micromy (komma) pause og trække vejret.

Så prøv at sige det højt: "Tillykke Susanne" — uden pause. Lyder det rigtigt? Nej. Ved du hvorfor? Det er, fordi du skal sige det sådan her:

"Tillykke, Susanne"

Kan du høre, hvordan din stemme falder en lille smule i slutningen af "tillykke" og holder den saliggørende pause på et splitsekund, før den smutter videre i Susanne? Det lyder mere rigtigt, ikke? Og nu er jeg sikker på, at du godt kan høre, hvor ugodt in extremis "Tillykke Susanne" lyder. Kommaet er et — stille og høfligt — signal om lige at holde en lille pause.

Tegnsætning er ligesom lysene i et lyskryds — uden tegn støder alle ordene ind i hinanden, og til sidst sidder de alle sammen grædende i et sort hul i det yderligste udkantsdanmark, fordi ingen forstår dem. Som man fx ser det i dette ekstreme udkantsudsagn, som Gertrude Stein ville have elsket:

Manglende tiltalekomma — nej fandeme: manglende KOMMA, generelt og specifikt — er et symptom på alvorlig grammatisk apati, der kan have graverende konsekvenser — som det fremgår. For hvad siger Rikke? Siger hun: 1. Mette er enig. Det lød virkelig skidt. Eller: 2. Mette, er enig; det lød virkelig skidt?

Helt uudholdeligt på den grumme, neandertale klinge bliver det, når man læser kommentatorsporet til Bitterfissens blog. Nedenstående eksempel er taget fra en kommentar til en blog, hvor Den Bitre Fisse skælderud på ludere, der agerer børn for pædofile: "Det er ikkebørnedukker," skriver analfabetiske Ulrik, "og børn skal under ingen omstændigheder i kontakt med den slags –du er sku blæst dit offentlige fruentimmer."

Analyser venligst den sætning: "du er sku blæst dit offentlige fruentimmer". Vi når at få halet "du" ind som subjekt og "er blæst" ind som verbum. Resten er det rene mongoloide nonsens. Sorry, Orry.

(Hører man til den (charmerende) pedantminoritet, der får det dårligt af at befinde sig blandt virkeligt udfordrede sprogbrugere, skal man holde sig langt væk fra dette sted, hvor bl.a. "sku" i betydningen "sgu" antager epidemisk karakter, og fra kommentatorspor generelt).

Nå, ja, — Bitterfissen herself er i øvrigt heller ikke for god:

Hvilket faktisk er grunden til, at jeg bliver pissesur, når nogen antyder, at det nok er mig, der inden i hende. Jeg ville ALDRIG undlade at sætte et tiltalekomma, hvor tiltalekomma var påkrævet. Alene tanken! Vi pedanter har en letrystelig grundvold, hvis man kan sige det sådan.

Forståelsesmæssigt kan udeblivende komma faktisk have ganske alvorlige konsekvenser. Dyrk lige denne her:

Lyder det ikke som en sexannonce i Ekstra Bladet, der bare gerne vil stå allerbagerst, fordi den alligevel ikke vil noget, når det kommer til stykket? Er "Ubetinget Susanne" ikke en nær kusine til "Absolut Hvidovre" eller den virkeligt ivrige "Absolut baboon"? Medmindre "Ubetinget Susanne" er noget, man kan aspirere til at blive eller — gud forbyde — få, så vil komma foran Susanne virkelig blive værdsat, tak.

Men forståelsen kan drive endnu længere til søs og få endnu flere skrammer, hvis man er virkeligt nidkær. Studer først i ro og mag denne smukke, højrestillede røv. Færdig? Nå. Okay, tag dig tid. Det er ikke hver dag, man ser sådan en.

Denne røv har til stor fornøjelse for mange cirkuleret på Facebook, og før dette prægtige billede med de ikke mindre prægtige kommentarer blev slettet, var der også mange smertelige hapser, der kunne ryste moi og allehånde sprogpedanter i den middelsvære liga, bl.a.:

Uha! Må jeg igen minde om, at kommaer er som lysene i et lyskryds? Det giver Steen Flemming Jørgensen et godt eksempel på her, for Søren kører lige durk ind i varme piger, og jeg kunne blive i tvivl om, hvorvidt sætningen omhandler en mand ved navn Søren Varme Piger, der aldrig fryser. Med andre ord, om Søren hedder Varme til mellemnavn og Piger til efternavn. Men som denne gæve pige siger:

Og det kan blive værre. Det kan altid blive værre. Foreløbig, i hvert fald i røvafdelingen, må det her være dagens vinder:

FUCK EN LÆKKER RØV

Ja. Der er utvivlsomt rigtig mange gode mænd, der ved nærkontakt med den lækre, højrestillede røv kunne tænke sig at gøre netop det, men hvad denne her mand ønskede, var simpelthen at give udtryk for, at kvinden på billedet havde en lækker røv. Det gør man sådan her:

FUCK, EN LÆKKER RØV!

Som jeg sagde: Det kan altid blive værre. Men på forståelsesklingen bliver det ikke værre end her:

Skal vi spise bedstemor?

Det tror jeg ikke, du mener, med forlov. Jeg tror, du mener:

Skal vi spise, bedstemor?

Som sidste bevis på, at tegnsætning kan redde liv, får du lige klassikeren:

Skydes, ikke benådes

vs.

Skydes ikke, benådes

Så lad være med at køre den af på mig, den der med Matthesens kvindestemme, der skingrer, at jeg jo alligevel godt forstår, hvad du siger? Gu' gør jeg da ej! Og selv i de tilfælde, hvor jeg forstår, hvad du siger, så tænker jeg kun på én ting: Dit manglende komma stempler dig som dum og usexet. Så sæt det nu bare.

Læs videre her: Let's eat, Grandma or let's eat Grandma. Punctuation saves lives

Eller her: "Eats, shoots and leaves – the zero tolerance guide to punctuation," af Lynne Truss. Om pandaen, der enten spiser spirer og blade – eller æder, skyder og skrider, alt efter hvor kommaet står.

"Jeg er sikker sprogbruger, og jeg ved, hvor din adresse bor."

2012-02-05T04:53:00.000-06:00

Mich og Susse havde lidt svært ved at komme i de blåkedeldragter forleden morgen. Well, morgen og morgen, klokken var over ti, mendér vi sad i hver sin ende af verden og tjekkede dovent Facebook, fordi alternativet var værre.

Kender du det? Ja, det gør du, medmindre du er blandt denmærkelige minoritet, der endnu ikke har lært at overleve ved hjælp af daglig ognidkær facebooking.

Denne lidt træge morgen faldt vi tilfældigvis over Brutalis, en sprogrevser af de hårde og indehaver af http://www.titlevision.dk/boeuf.htm, hvor dårlige oversættelser holdes kunstigt i live og udsættes for velfortjent spot og spe. Men denne morgen havde en sentimental side fundet vej til Brutalis, som vi ikke vidste, han besad, hvorfor det var med nogen måben, vi læste hans statuslinje, som du passende kan finde tre fejl i, mens vi snakker videre:

Hvad skete der her? Royal baby forårsager våde øjne hos kyniker? Sprogrevser mister grebet? Inden vi går videre til at makulere udsagnet, vil vi lige fejre Brutalis, som sig hør og bør. Han er bestemt en af vennerne. Se bare, hvor vågen han var, da Anja Fonseca dummede sig grumt for åben skærm:

For god ordens skyld må vi lige tilføje, at den ene del af det tohovede uhyre ved navn Mich&Susse også var på pletten, om end syv minutter senere end Big Man Brutalis:

Så kudos til Brutalis — for de syv minutter. At vi har ham mistænkt for i storstil at dyrke japansk porno er helt irrelevant, rent bortset fra at det endnuikke er lykkedes os at finde beviser på denne uskik. Men tilbage til dendødssyge morgen, hvor Big Man Brutalis dummede sig ved i sin statusupdate atskrive:

Ja, det er rigtigt, vi vader i det, men det var da godt nok også drastiske løjer fra en selvudnævnt sikker sprogbruger. I hvert fald havde Susse med det straks Mich i telefonen fra Odense:

Mich: HAR du set, hvad Brutalis skriver?

Susse: Ja, hehe & hoho, han ved ikke, hvad en hofsnoger.

Mich: Nå, nej, den havde jeg ikke lige set — jeg tænker på"ønske velkommen".

Susse: Nå, ja, den havde jeg ikke lige set. Du har taget den,kan jeg se — eller "kommenteret på" den, som tumperne siger:

Susse: Tager du ikke også lige hofsnog? Jeg har lovet atvære sød i dag. Hallo? Hallo?

Men Mich havde listet røret på.Han havde travlt, for Brutalis var kommet på banen i al sin vælde:

Brutalis: Jo, Mich. Det kan man godt.

Mich: Det hedder "byde" velkommen. Det andet erpølsesnak.

Brutalis: Ja, det kan man også sige. Ligesom man kan sætteforskellige slags sjove tegn — eller lade være. Prøv nu lige at google detandet, før du brokker dig, ikke?

Mich: Google? Hvad fanden skulle det bevise? Jeg kan dagoogle alt mulig lort som også er forkert ...

Big Man Brutalis i al sin vælde

Brutalis: Jeg siger det, og ergo er det korrekt, eftersomjeg er sikker sprogbruger. Spørg selv Sprognævnet. Sådan en kommaspasser skalsgu ikke komme her og korrekse mig.[Brutalis refererer her til Michsforkærlighed for nyt komma. Det huer ham ikke. Susse er heller ikke vild meddet. Den tager vi senere. Red.]

Mich: Ha! Ih, den sved :-) Og så kan en prinsesse da ikkevære en hofsnog. Har du røget noget i dag, der var for stærkt?

Brutalis: Hvis en prinsesse ikke kan, hvem fanden kan så?

Susse: Dammit. Havde lovet at være sød i dag. Det holdtikke: Man kan byde velkommen og hilse velkommen, men man kan ikke "ønskevelkommen". Mich fører med 2 point. Hofsnog = person, der opfører sigkrybende og smigrende ved et hof, som regel for at skaffe sig fordele.

Brutalis: Visse-vasse. Når jeg kan sige det, kan alle andreogså. Og gør det i øvrigt. Hvor tror du, jeg har det fra? Nå, så hofrotte da.Eller hofperker. Vi snakker jo om fremmedarbejdere.

Susse: Sig be-be! Og så kommer vi i øvrigt til dinpersonlige branding, som heller ikke er for fed her til morgen."Visse-vasse" er sådan noget, gamle ænder siger.

Skulle nok lige have taget en halv time ...

Brutalis: Hm. Jeg har kun sovet fire timer i nat. [pgaindtagelse af japansk porno? Red.] Det er muligvis forklaringen. Skulle nok havetaget en halv time på den andenside. Og så overvejer jeg alvorligt at begynde at drikke igen. Det gik ellerslige så godt.

Mich: Jeg har lige spist to sildemadder med Linjeakvavit ...er det mon en dårlig vane tirsdag kl. 11? Men mine danskkundskaber ershipshape.

Susse: Du ender i gabestok på Mich&Susse, Brutalis.MEDMINDRE jeg får dit guldkort.

Brutalis: Jeg ejer ikke et guldkort. Og i øvrigt er dennesamtale copyrighted (c), så jeg sagsøger din røv.

Susse: Du må meget gerne sagsøge min røv. Det er nok deteneste, den endnu ikke har prøvet.

Mich: "Sagsøge en/nogens røv" er en anglicisme:"I'll sue your ass". Dårlig dansk.

Brutalis: Det SIGER du ikke, Mich.

Og. Så. Videre.

I et meget dramatisk efterspil til den morgens mobninglovede Brutalis, at offentliggjort mobning ville blive gengældt medkaraktermord, we kid you not, se selv:

Det betyder vel så, hvis vi ellers kan regne, athalvoffentlig, halvanonymiseret mobning giver, what, et halvt karaktermord? Mich&Susse ser med fortrøstningfrem til denne (halv)makabre begivenhed, og uanset hvordan vi ender med at(halv)lade livet: Brutalis: We love you! DU ER SIKKER SPROGBRUGER.>hjerteikon!< Og dermed sexet.

For meningen med denne lille historie er ikke kun at pegefingre ad Brutalis, selvom dette i sig selv er en fest, men nok så meget endnu en gang at slåhele udgangspunktet for denne blog fast:

Det gælder ikke om atvære perfekt, men om at ønske at være det.

Adskillige har påpeget de fejl,Mich&Susse selv har lavet både her på bloggen og på Facebook, og vi kan kunsige: FIND FLERE! BLIV VED! For det her går ud på at interessere sig for sprog — på atmene, at det er vigtigt og rigtigt, selv midt i en finanskrise, at sørge for,at det hele ikke kæntrer. Og nu tror du, jeg helt har glemt den tredje fejl i Brutalis' fatale morgenudsagn, men det er ingenlunde tilfældet: Der mangler komma mellem ny og lille.

Suck. On. That.

Hvem fanden gider læse bøger?

2012-01-29T06:32:00.000-06:00

For endel år siden boede jeg og min hustru på et lille, hyggeligt hotel på en græsk ø.Vores nabo til den ene side var en noget, øh, usexet*, midaldrende mand medbestemte meninger om mange ting. Da hotellets gæster stort set var fælles omterrassen, var det naturligt at vi gerådede ud i forskellige … drøftelser. Foreksempel:

Nabo:”Hvem fanden gider dog læse bøger?”

(Jegsad og læste i originaludgaven af Elmore Leonards GET SHORTY, en roman som jeg sjovtnok blev bedt om at oversætte bare et års tid senere. Det er dermed den enestebog jeg nogensinde har læst inden jeg oversatte den.)

Moi:”Øh, hvad?”

Nabo:”Bøger. De er spild af tid.”

Moi:”Hvorfor det?”

Nabo:”Det er jo bare noget de finder på.”

Moi:”Nå, hvad læser du så når du ikke læser bøger?”

Nabo:”Jeg læser Ekstra Bladet og B.T. hver eneste dag.”

Moi:”Hm, det er da også bare noget de finder på.”

Nabo(pludselig meget ophidset): ”Sikke noget vrøvl! Og hvad ved du for øvrigt om det?”

Moi:”Jeg har været journalist på Ekstra Bladet i tretten år.”

Ikke forat hovere, men det var en ret fed replik at fyre af. Og Nabo var faktisk retdum. Noget i retning af det modsatte af den mandetype Susse skrev om i sidsteuge under overskriften ”Professorluder”.

Der er en pointe her: Rigtig mange mænd gider ikke skønlitteratur. Litterærfiktion keder dem fordi det ”bare er noget forfatteren har fundet på.” De menerikke de kan lære noget af romaner. De læser aviser og måske manualer og nogetde kalder faglitteratur. Og biografier om berømte personer, gerne mænd. Fra JustinBieber til Bjarne Riis og Frederik Fetterlein. Og det er da sikkert også meget godtat få forstand af. Eller måske snarere det modsatte.

Menskønlitteratur! Som forfattere og oversættere slider med at gøre til kunst. Somgiver læseren sproglige oplevelser og unikke muligheder for at komme ind iandre væseners hoveder og se ud ad deres øjne. If only you could see what Ihave seen with your eyes. Empati! Måske den vigtigste menneskelige egenskab.

Eksempelvis…

Empati:
Derer stunder hvor min fars fravær er så tungt som et barn der sidder på mitbryst. Og andre hvor jeg knap kan genkalde mig hans ansigtstræk og må finde defotografier frem som jeg har liggende i en gammel konvolut i skuffen i mit natbord.Der har ikke været en eneste dag siden hans pludselige og mystiske forsvindenhvor jeg ikke har søgt efter ham, ledt de mest usandsynlige steder. Alting ogalle mennesker, selve vores eksistens, fremmaner ham, udgør en mulighed for atnoget ligner ham … (Hisham Matar: ENFORSVINDENS ANATOMI, min oversættelse, udkommer om et par dage. Læs den! Den eret lille arabisk mirakel)

Idioti:
Han (Frederik Fetterlein) anslår,at han får 50-60 tilbud om sex om dagen fra piger, der alle vil på dates medham. Tilbudene (stavesmed to d’er, tumpe) kommer døgnet rundt både på facebook, sms og når han erpå restaurant.

- Jeg får rigtigmange. Der er mange som er meget direkte. Også når du sidder på restaurant, såkommer piger hen med deres telefonnummer og visitkort. (B.T.s net”avis”)

Anvendtidioti:

Orion penispumpe

Efter at have afsluttet din træning, bør din penis ser betydeligt større, men udvidelsen effekten er stort set midlertidige. (Google-oversat manual til penispumpe).

Uden forbogbranchens snævre kreds kender jeg masser af mænd der aldrig læserskønlitteratur; det er faktisk mere reglen end undtagelsen. Men de bliver snydt,gør de. De bliver usexede fagbogs-, manual- og avismænd. Deres horisontskrumper ind. Deres viden bliver mangelfuld. Deres sprog bliver elendigt: De bliver dårlige til at score kvinderuden tatoveringer.

Tatosex til tumperne

Det erogså sådan nogle mænd der somme tider stiller det noget overraskende spørgsmålom jeg ikke er bange for at blive arbejdsløs når nu vi har fået Google. Detskyldes måske at Google faktisk slipper nogenlunde fra manualerne. Ikke fordi oversættelsenbliver syntaktisk okay (se ovenfor), men fordi manualer – og måske også nogetfaglitteratur – ikke stiller de store syntaktiske krav. Budskabet skal bareover disken: Sæt dimsen på og pump, men husk at virkningen er midlertidig. Deter hvad manden med pumpen har brug for at vide. Sådan er det ikke medskønlitteratur. Her er Googles bud på fordanskning af en bid af denPulitzer-prisvindende forfatter Jeffrey Eugenides seneste roman THE MARRIAGEPLOT:

Begyndelsen af juni, Providence, Rhode Island, solen op i næsten to timer i forvejen, belysning op blege bugten og skorstene af Narragansett Elektrisk fabrik, stigende ligesom solen på Brown University tætning emblazoned på alle vimpler og bannere draperet op over campus, en sol med en klog ansigt, der repræsenterer viden.

Så nej, jeg er ikke bange for at blive arbejdsløs.

Meget afdet dårlige sprog vi støder på, har ikke så sjældent noget at gøre med dårligoversættelse og påvirkning fra udlandet (læs: det engelsktalende udland). Aviserne– ikke mindst netaviserne – kører ukritisk løs med termer der lige så godtkunne være Google-oversatte: Michael Jackson slår tilbage (strikes back = slår igen),Kuglen strejfede skalpen (the scalp = hovedbunden), Der skiftes sømløst mellem de to roller (seamless =problemfrit, gnidningsløst), Obama vil være nødt til at adressere dette problem (address = tagesig af, forsøge at løse). Og. Så. Videre.

Hvismennesker læser (god) skønlitteratur, udvikler deres sprog sig. De lærer atbruge ordene rigtigt, de vedligeholder deres sprog og følger en fornuftigsprogudvikling (uden dobbeltbetydninger og andre tåbeligheder). Hvis de kun læserboulevardbladenes netaviser, Google-oversatte manualer og dårlige biografier om ligegyldige mennesker, sker det modsatte: Deres sprog nedbrydes, og debliver usexede.

Og apropos netaviser: Kan vi så snart slippe for at læse om BRYSTBOMBER? Hvad helvede er det for noget vrøvl? Og så måske alligevel ikke. Fox News kunne for nylig berette at eksplosive brystimplantater er de nye skobomber:

”Britiske spioner (sic!) har efter sigende erfaret at selvmordsbombekvinder nu bliver i udstyret med eksploderende brystimplantater som er næsten umulige at opspore.”

*Ordet usexet som optræder tre gange i ovst. findesikke, i hvert fald ikke ifølge Dansk Sprognævn. Mærkeligt nok. Uskøn,usentimental, usædvanlig, upraktisk; de er der alle sammen. Bare ikke usexet.Hvorfor mon?

Professorluder — kun for nørder

2012-01-23T00:00:00.000-06:00

Jeg har en tilståelse.Jeg kan godt lide kloge mennesker m/k. Faktisk kan man sige, jeg samler på dem. Sagde hun i en parafrase af storsnobben Jann S. Wenner, den navnkundigestifter af Rolling Stone Magazine, som engang præsterede denne her: “Jackie [Kennedy] erfaktisk meget sød, når man først lærer hende at kende. Jeg kan godt lideberømte mennesker. Man kan oven i købet sige, at jeg samler på dem.” Ham om det, bare stik mig de kloge. Kanske de smitter.

Hvergang jeg møder en klog kvinde,bliver jeg misundelig, dum som jeg er. Og hver gang jeg møder en klog mand, bliverjeg forelsket. Under alle omstændigheder har jeg en prægtig samling professorer påFacebook, sandsynligvis den største af sin art. Jeg kan også køre uden hoved.Og engang blev jeg klasket i røven af Jerry Garcia. Himself. Og sådan er dethele vejen igennem.

Måske skulle jeg slette alt det ovenstående. Det er forsnobbet og kunne ødelægge mit venlige brand. Men det dér med at slette er ikke noget for mig. I stedet tror jeg,jeg fremturer med en historie om en, der er endnu mere snobbet, således at jeg selv kommertil at fremstå som mindre ... fæl. Jep, vi kører den ind med mindre fæl, så nu skal du bare høre: Under krimimessen 2008 erfarede Bo Tao Michaelis, krimi-connaisseur, skriftklog og ualmindelig sød, ganske pludseligt, at Anna Grue og jeg — som netop da var på vej til mit x-large hotelværelsefor at inhalere x-factor-finale — begge var gift med professorer, hvorpå hanbegejstret og klædeligt anakronistisk udbrød: “Næh! Er I professorinder?” Vi nikkede og slog feminint øjnene ned i et ynkeligt forsøg på at skjule stoltheden over, atdette dannede menneske nu vidste, at kloge mænd havde valgt ikke kun at giftesig med os, men tilmed at benytte vores — her ville Tao have sagt “vort”— DNA i slægtens videreførelse, hvilket utvetydigt måtte betyde, at vi påden ene eller den anden måde var guddommelige. Her bliver jeg retfærdigvis nødttil at sige, at dette ingenlunde er tilfældet. Bo Taos snobbethed var så monumental, at han herefter forlod et umådeligt dannetselskab og uanede mængder god rødvin for at se x-factor sammen med to halvgamleog lidt fatsvage professorinder.

Her ses Bo Tao i professorinde-befippelse rækkende efter sin lommelærke:

Hvornår begynder det herat handle om sprog? spørger du utålmodigt. Så, så, lammesteg: Det har det altså gjort hele tiden. Duhar bare ikke bemærket det. Men nu går vi stille ogroligt tilbage til professorerne, og her er de ferske nyheder, at jeg har fået en lille ny tilsamlingen, denne gang en matematikprofessor, som jeg netop stod og manglede. Se ham lige! Han ligger altså bestemt i den pæne ende:

Meget pæne ende, nu jeg tænker over det. Man plejer jo at kunne observere visse uheldige skeletale afvigelser hos nørder, men denne er ganske prægtig, om end man får lyst til at barbere den. Og nu vi er ved myter om nørder, så se lige dette fantastiske nøgenbillede af endnu en af mine professorer. (Ja, sådan nogle billeder sender de grisebasser til mig for at holde mig munter, hvilket lykkes). Heller ingen uheldige skeletale afvigelser her:

Nuvel. Matematikprofessoren havde læst Mich&Susses premiereudgave og var begejstret, og pas på,for nu bliver det hardcore & nørdet. Mat-Fessor kommenterede på Facebook:

Mat-fessor: Hende Susse kan ikkestave til pisseirriterende.Men det var også det eneste jeg kunne finde. Ikke at jeg ikke forsøgte.

Moi: Heh! Det erfrivilligt, om man vil skrive pisse irriterende eller pisseirriterende analogt med det frie valg mellem kæmpe idiot og kæmpeidiot. Og så videre. Lige noget for Ole Birk Olesen. Og dem.

Mat-fessor: Tjek RO[Retskrivningsordbogen, red]: Pisseskøn er eneste mulighed. Eller spørg Jørn. (Kæmpeoptræder adverbielt på dansk, det gør pisse ikke. Deraf forskellen -- Argh, adjektiviskskulle jeg have sagt. Men jeg har stadigvæk ret!)

Moi: Nej, det optræderadverbielt og fuldstændig analogt med kæmpe og meget,og jeg kan ikke forestille mig, at du tilskynder til ord som kæmpeirriterende og megetirritererende, omendskønt megetsigende eksisterer side om side med meget sigendemed samme forskel som pisseirriterende og pisseirriterende, nemlig med en anelse mere emfase på toordsordene således, at pisse irriterende er en my mere irriterende end pisseirriterende. For så vidt angår RO, så er vi et par stykker,der ikke giver ti potter pis for dette opslagsværk, eftersom det er tumpernes lakaj, Dansk Sprognævns, værk. DØ, EPSILON!

Mat-fessor: Men det står jo ikkei RO som andet end verbum og substantiv? Nå, vi må få Sprognævnet til atafgøre det, men skal vi ikke have noget på højkant først?

Moi: Det her knipser mig på hjernen: “Men det står jo ikke i RO som andetend verbum og substantiv?” PS: Duer ellers ret lækker af en matematikprofessor at være og bekræfter dermed ogalene på grund af din nidkærhed min arbejdshypotese. Okay, det gav så ingenmening, men man behøver jo heller at give mening HELE TIDEN.

Mat-fessor: Jeg er helt enig iarbejdshypotesen, at Jørn Lund er lækker! Men pis er et verbum og etsubstantiv. Kæmpe er et verbum, et substantiv og et adjektiv. Siger RO. Så hvisdu har stavet pisse irriterende rigtigt, spørger jeg bare, om pisseskal forestille at være et verbum eller substantiv. Du har ikke andre valg.

Moi: Min arbejdshypoteseer ikke, at Jørn Lund er lækker. (Men det er han). Og nej, pisse er et verbumog pis er et substantiv. Er helt med på en vædder eller en væder — hvis det erpisse, vi skændes om. Og uanset at pisse er et verbum, er det jo isammenhængen brugt adverbielt og er derfor funktionelt et adverbium.

Mat-fessor: Ja, det er vi heltenige om. Men mit sprog tillader ikke pisse som adjektiv elleradverbium, så derfor er pisseirriterende for mig et sammensat ord, der derforikke kan særskrives. (Underligt nok kan jeg acceptere skide som adjektiv: fx “den skide hund” men ikke “den pisse kat”). Men vi kan joikke rigtig diskutere det, hvis ikke vi kan blive enige om en fælles standard.Min påstand er blot, at RO ikke tillader pisse irriterende. PS:Beklager den fækale argumentationsform. Jeg kan for resten rigtigt godt lidedine bøger. Og din mand!

Moi: Din argumentationsform er ikke fækal. Det er pisse heller ikke. Og min påstand er,at det siger RO selvsagt ikke noget om, eftersom man ikke kan slå det op. Menjeg synes, du skulle spørge hos DSN [Dansk Sprognævn, red.] Hvorom alting er, så har jeg nu rettet det til pisseirriterende,ikke for at lukke munden på dig, men fordi jeg begyndte at mene, at det såmærkeligt ud. Smitte!

Mat-fessor: Men man kan slå detop! Skide står som adjektiv, pisse gør ikke, og der er endda anført pisseskøn uden alternativ.

Moi: Hold kæft, hvor erdu påståelig!

Mat-fessor: DET er jeg!

Moi: Men hvor er dinlogik henne? Er i mat-fyre ikke berømte for det? Hvis skide og pisse ikke eranaloge, så må du kalde mig ... professorluder. Og ned i kummen med Dansk Sprognævn, de erumusikalske (blandt andet).

Mat-fessor: Sprog er ikke logisk,det er det, der er det skønne ved det. Og er Jørn Lund nu pludselig umusikalsk (blandt andet)?

Moi: Nej, han er sexet.

Datalogiprofessor: Google giver184000 hits med “pisse irriterende” og 57000 med “pisseirriterende”. Er det ikke pisseirriterende for enmatematikprofessor? Og pisse irriterende for en præskriptivist som dig, Susse?

Præskriptivist? Fedt. Endelig er man noget. Suck. On. That.

(P.S. Mat-fessor har naturligvis ret. Men derfor kan vi jo godt diskutere ... lidt. Ifølge Jørn Lund er det kun “kæmpe", der således kan stå og stritte alene. Men, vil jeg gerne spørge Jørn om — helst hen over en stearinlysdækket hvid dug i et lokale med dæmpet belysning, måske Carte Blanche? — hvor logisk synes du selv, det er? >hjerteikon!<)

Volapykpriser 2011

2012-01-18T09:17:00.000-06:00

På bagsiden af Politikens økonomisektion, lånt fra Lucy Kellaway, Financial Times, kan man dags dato læse om en række priser, der understreger min pointe om, at sprog er den direkte vej til status som enten stærkt sexet eller voldsomt uhemul.

Eksempelvis gives en volopykpris til Nokia, der om deres 17.000 fyrede medarbejdere udtalte, at disse var blive "værdiforvaltet".

Prisen for Mest Intetsigende brug af procentangivelser over 100 gik til tidl. landstræner for det australske crickethold for udtalelsen om, at han var "100.000 procent overbevist om, at Australien havde det bedste hold i verden".

Lucy Kellaway er sexet. Suck.On.Her.

Min absolutte yndling er brancheprisen, der gives til en ledelseskonsulent, som har anstrengt sit sprog til det yderste for at gøre tingene mere indviklede end de er: "Udfordringen for mig ligger i at genopbygge det store billede og favne så mange af kompleksiteterne som muligt og bryde dem ned til deres grundbestanddele, således, at jeg igen kan forbinde dem til det store billede." (Den navnløse forbryder, der stod for denne udtalelse, fik alligevel ikke prisen, for Lucy blev enig med sig selv om, at han i højere grad trængte til en ferie end en pris. Personligt mener jeg, det vigtige her er, at mandens sprogbrug utvetydigt beviser hans manglende sexappeal.

Læs originalartiklen om The Guff Awards her eller tjek dagens Politiken.

Sig Kønsdelle til dit Sprognævn

2012-01-15T14:00:00.000-06:00

Iefteråret 2Q10 nedsatte Folketinget et nyt nævn: “DanskKlognævn har til opgave at følge udviklingen i det danske samfund og fastlæggegældende regler. Klognævnet skal indsamle viden om nye skikke og vaner,registrere disse og indrette samfundet i overensstemmelse hermed.”

Nævnetvar hurtigt ude med sine første afgørelser. Da en overvældende majoritet afdanske bilister i gennemsnit kørte med hastigheder på mellem 60 og 80 kilometeri timen i byområder hvor det hidtil kun havde været tilladt at køre 50, vedtognævnet at det fra 1. juni 2Q11 skulle være tilladt at køre op til 80 km/t ibymæssig bebyggelse.

Andrevigtige afgørelser fulgte rapt. Nævnet noterede sig andelen af danskere derskyede motion og værnede om fedesvin, hvilket blandt andet førte til ArneAstrups førtidspensionering. Pensumkrav for de mest krævendeuniversitetsstudier blev sænket radikalt. Matematik blev et af nævnets heltstore succesområder: I løbet af få uger blev en lang række komplicerederegneregler ændret, så langt flere danskere kunne være med. Blandt andet blevværdien af π (pi) rundet ned til 3 og i særlige tilfælde 2.

Men netop som nævnet skulle til at dekretere at såvelstavning som tegnsætning var op til den enkelte — fordi ingen alligevel kunnefinde ud af det — følte Dansk Sprognævn sig trådt for nær. Dette nævn, som blevstiftet helt tilbage i 1Q55, havde i mere end et halvt århundrede reguleret dendanske retskrivning. Så i et forsøg på at gøre sig forståelig over for Klognævnet,sagde Sprognævnet det ligeud: Det rager ik jer, det dér med språg. Detstyrer vi. Lissom.

I denvirkelige verden hvor kun en enkelt måne spejler sit ansigt i lemonadesøen, harDansk Sprognævn (DSN) blandt andet til opgave at registrere ændringer i detdanske sprog for om muligt/nødvendigt at ophøje dem til gældende praksis.Det betyder at hvis tilstrækkelig mange svagesprogbrugere begynder at bruge ord på en måde som objektivt betragtet erforkert eller ren pølsesnak, så vil DSN på et tidspunkt sanktionere denne brug.

Etklassisk eksempel er et ord som “bjørnetjeneste”. Det har med tiden undergået en 180-graders betydningsændring, fordi nogle (især unge, usexede) mennesker mener at det betyder enstor, fed tjeneste (nå ja, fed er så et andet eksempel som vi lever meget godtmed). Men det betyder bjørnetjeneste jo ikke; det betyder en “handling som ervelment, men som gør mere skade end gavn”. Udtrykket stammer fra en af LaFontaines fabler hvor en bjørn ville jage en flue bort fra sin sovende herresansigt, men i stedet kom til at slå fjæset ind på ham. Hvilket han ikke blevpænere af som Gertrud Sand sagde i The Julekalender.

Fablenom bjørnen er sjov og bjørnetjeneste et godt, dansk ord. Men DSN har ødelagt det. For datilstrækkelig mange dårlige professionelle sprogbrugere (det er der nemlig taleom, for DSN retter først og fremmest ind efter journalister og forfattere)havde misforstået udtrykket, måske på grund af afsmitning fra plusordet”bjørneknus”, eller fordi en bjørn nu engang bare er et stort dyr, vedtog DSNat så kunne bjørnetjeneste også være det stik modsatte, nemlig en meget stortjeneste. Inden for den seneste uge er jeg stødt på to af hinandenuafhængige tilfælde hvor kvikke skribenter har brugt ordet bjørnetjeneste og iparentes tilføjet: ”i ordets oprindelige betydning.” Så er man på den sikreside, men elegant er det ikke. Det illustrerer faktisk med rageknivskarppræcision DSN’s største akilleshæl.

Derfindes adskillige eksempler fra samme skuffe. Hvem vil bruge et udtryk sombjørnetjeneste når det ikke har en klar betydning? Hvemtør sige at de er forfordelt, når ordet ifølge DSN både kan betyde at man har fåetfor meget og for lidt? For nogen tid siden hørte jeg en kvinde fra Dansk sprognævn,husker ikke navnet, blive interviewet i radioen. Hun udtalte med begejstring atsubstantivet ”hamster”, som altid har været fælleskøn (en hamster), muligvis snart villekunne være både fælleskøn og intetkøn. En hamster, et hamster, same shit. Baggrundenvar, forklarede damen, at mange unge, blandt andet et yngre medlem af hendesegen familie, forstod man, var begyndt at sige et i stedet for en hamster om deres kæledyr.

Her ser vi så hamstrets kønsdeller, ja, hvorfor ikke sprede det ord: Et kønsdelle, kønsdellet, flere kønsdeller osv. Why not? En form for delle er der vel for helvede tale om. Let's do it under sloganet KØNSDELLE I RETSKRIVNINGSORDBOGEN INDEN 2Q15

Såer det jo man får lyst til at stille et indlysende spørgsmål: Kunne man ikkeforestille sig en verden hvor et myndigt Sprognævn fastslog at det fandengalemeikke hedder et hamster? Hamster er fælleskøn. Så fat det dog!

Niels Søndergaard fotograferet af et hamster

Nej,det vil aldrig ske, mener oversætteren Niels Søndergaard, Grumpy Old Man (GOM)og frygtet sprogkorrekser på blandt andet facebook. Fordi DSN er politisksammensat: “DanskSprognævn er et kunstigt og uorganisk sammensat kludetæppe a la DR's bestyrelseog den nuværende regering. Den gældende praksis med at godkende fejl, baretilstrækkelig mange båtnakker begår dem, er en katastrofe. Deres godkendelse afto forskellige kommasystemer har ligeledes gjort, at ingen kan eller gidersætte sig ind i nogen af dem,” knurrer Søndergaard.

Jeghar det med Dansk Sprognævn som med Kommunekemi: Vi er nødt til at have det, menbehøver det at lide af misforstået demokratisk hensynsbetændelse over forlaveste fællesnævner? Det ville klæde DSN at træde i karakter inden vi når etpunkt, hvor vi ikke længere forstår hinanden. Det kan være fint nok for ensømand der fordriver tiden med en prostitueret i Bing Bang Suth, men for en helnation er det simpelthen usexet …

Del dig, sesambolle

2012-01-07T14:16:00.000-06:00

90 procent af den danske befolkning er begyndt at dele. Er det ikke skønt? Jo, hvis det bare varseng, hus eller et eller andet andet konkret, så var det dæleme ... skønt. Men af alle de virkelig uheldige anglicismer,vi tankeløst og ukritisk — jeg mente ikke vi,jeg mente du — har taget til os, er det den direkte oversættelse af ordet share til dele, der gør mig mest flov på dine vegne. I dag kan man frejdigt — og øjensynligt uden at nogen andre end mig peger og griner nedladende — dele informationer, erfaringer og tanker, hvilket kan resulterei sætninger som denne:

“Jeg har en tanke, jegvil gerne vil dele med dig.”

Og den synes du, lyder helt i orden? Tænk dig nu lige om. Og mærk efter, som man vist siger.

Man ser det for sig.Eller rettere: Det er netop det, man ikke gør. For hvordan ser en tanke ud?Nej, vel? Problemet er, at delepå dansk er et meget mere snævert og præcist ord, end share er på engelsk, hvor man rent faktisk kan “shareexperiences” uden at nogen ville “batte et øjenlåg”, som min gamle kæresteplejede at sige i en anglicistisk underlighed af helt uoverskueligedimensioner. (To bat kanbetyde “at blinke med øjnene”).

Ordet dele skal få dig til at tænke matematisk. Lagkagediagrammer skal være blandt de associationer, du får, når du hører det ord. Dele er orden. Det er et Djøf-ord, som trives dårligt blandt tanker og følelser og dine blå, blå løgne. Der er over ordet dele en aura af præcision — når det bliver brugtkorrekt. Hvis du fx aftaler at dele en øl med Pelle Haleløs, eller hvad dinbedste ven nu hedder, så er det en ond 50/50-ordning, vi er ude i. Det er nogetmed at sidde og måle, om ølstanden nu er ens i begge glas, så I får nøjagtiglige meget. Hvis Pelle fx bare skal have en bundskjuler, så deler I faktiskikke den øl. Så får han bare noget af den. Og hvis man skal dele slik, så er detaltså også en herrepræcis affære med at tælle samtlige vingummibamser i posenog sørge for, at dem, bamserne fordeles imellem, får nøjagtig det samme antal.Den konkrete akkuratesse, der ligger i dele, passer meget dårligt til tanker, følelser og informationer, og hvis tingene skal gå rigtigt for sig, så bliver det noget med, at man tagersine tanker, følelser og informationer, lægger dem på et spækkebræt og skærerdem midtover. Hvis, altså, man kun havde til hensigt at dele dem med én person.Er der tale om flere, bliver opmålingsarbejdet helt uoverskueligt.

Hør nu her! Det er forkert.Du kan ikke gå rundt og bruge delepå den måde. Det skal holde op nu!

“Jamen hvad skal jeg såsige?” læsper du nu dumt. Ja,hvad fanden var det, du sagde før, du fik den hjernedøde ide at dele på den forkerte måde og lære dine unger at gøre det samme? Hvad er der fx i vejen med delagtiggøre? Er det et ord, der nogensinde har gjort nogennoget? Lyder det virkelig som en hosten fra graven, hvis man siger: “Jeg harlige en tanke, jeg godt vil delagtiggøre jer i?” Hvis det er tilfældet, så kandet kun skyldes, at du har deltfor længe på automatpiloten, og så er det bare om at daffe ud på gaden, ellerhvor du ellers kan få munden på gled, og lufte delagtiggøre, så det igen kommer til at lyde velkendt, normalt— og med det rette lumre ansigtsudtryk — sexet.

Og hvad skulle derpludselig være i vejen med begejstret at udbryde, at du lige har noget, dubliver nødt til fortælle? Eller hvad med den helt basale: “Nu skal du bare høre!” Er det så svært? Gør det ondt nogen steder? Synes duvirkelig, fr. Tonedøv m/k, at det lyder så fedt at dele, at du bare ikke kan lade være?

Det sorte gardin gik helt ned, dajeg fik øje på siden www.deldig.dk, hvorman, så vidt et hurtigt blik kunne afsløre, kan dele tanker, oplevelser ogspørgsmål — den sidste var ny: “Nu skal vi dele et spørgsmål. Du siger den enehalvdel, så jeg tager jeg mig af den anden. ’Kæft, det bliver hyggeligt.”

Idiot: “Del dig! Jeg vil vide alt.”
Kloge Åge: “Det kantro, nu skal jeg være der — vi skal lige måle præcis, hvor jeg er lige højpå midten, så skal jeg være der med min store Global-kniv.”

Sig mig engang, er detikke sådan, man taler til en celle? “Del dig så, din lille skide celle, jeg kanikke sidde her med min fine næse i en petriskål hele dagen.” Del dig! — sådantaler du til en celle. Luk dig op! — sådan taler man til en dør, der hedderSesam. Styr dig! — sådan taler man til folk, der deler sig. Alt andet er uvornt.

Så meget for hadeanglicisme nr. 1.(skrev hun og leverede dermed endnu en fin én af sin art. Kan du finde den? Den står helt fremme i afsnittet og stritter i kursiv. >Smile!<)

Andenpladsen påhadelisten er helt sikkert optaget af at være der for dig. Én eneste gang harjeg været ude for, at en god ven skuffede mig grumt ved at sige, at han nokskulle være der for mig, ikke at han ikke mente det venligt, men behøvede hanvirkelig udtrykke sig så vanartet? Bare fordi briter og yanks fyrer den af med “I’ll be there for you”, betyder det altså ikke, at man bare kan tage denvending, oversætte den ord for ord og så juble: “Yeah. Nu har jeg fundet en heltny, fræk måde, hvorpå jeg kan udtrykke min evne og vilje til at støtte/hjælpe/trøste/tagefra/pis mig i øret.”

Hvorfor tror du egentlig,det er så forpulet svært at oversætte? Det skal jeg sige dig: Bl.a. fordi man ikkegør sådan noget. Man tager ikke en vending og oversætter den direkte. Manbruger tid på at finde ud af, hvilken tilsvarende vending, der eksisterer påpågældende sprog. Så hold op med at være der for nogen, medmindre, selvfølgelig, du gerne vil fortællealverden, at din sprogbevidsthed er på niveau med en hesteluders.

Sluttelig — i denneomgang only — har vi Embedsmandens sideeffekt. Han så ellers godt ud. Før han sagde sideeffekt. Sweetheart: Ordet. Findes. Ikke. På. Dansk.
Uddrag af samtale med Embedsmanden:

R. Crowe: Det er heller ikke for at smøre dig, at jeg skriver det, men hvis det har den sideeffekt, er det da fint :-) Moi: Bivirkning, ikke "sideeffekt". R. Crowe: Det er det samme. Du taler bare medicinsprog

17.50 Moi: Nej, jeg taler dansk

R. Crowe: Jeg taler embedsmandssprog. I øvrigt er der nuanceforskelle. Bivirkning har en undertone af noget negativt. Det har sideeffekt ikke.

Moi: "Sideeffekt" er ikke dansk

R. Crowe: Godt så. Men det bruges nu flittigt af os sprogfornyere i avantgarden.

Mr. Crowe: Det ord, du leder efter, er “sidegevinst”. Det kan godt være, det ikke er avantgardistisk, men det er til gengæld korrekt. På engelsk er “aside effect” ikke kun en bivirkning, men en meget medicinsk bivirkning, hvilket gør undersættelsen og argumentationen endnu mere løjerlig. Endelig er der også den mulighed, hvis man synes, at ordet bivirkning lyderfor negativt til formålet, at tilføje et adjektiv: Heldig/gunstig/positiv bivirkning.

Ups, der røg lige endnu en anglicisme af fadet. Hvis du kan finde den, er du allerede et trintættere på nirvana, hvor alle taler ordentligt. Og derfor får enormt meget sex. Suck. On. That.

(Okay, du kan ikke finde den. Jamen, den er jo lige her: Tilføj. Man kantilføje noget til det, man allerede har sagt eller skrevet. Men man kan ikke — hørefter, kokkekarle, kogebogsoversættere og –forfattere — man KAN IKKE TILFØJE PISKEFLØDE til gryderetten. Detgår bare ikke. Man kan tilsætte ellerputte i, kan man. Nogle gangekan man også ihælde, ikke atdet er et særlig sexet ord, indrømmet, så hold dig til putte, det er varmt og nært. Og man kan heller ikketilføje et adjektiv. Man kan indsætte det, eller mere præcist, se ovenfor, foranstille det. Sut så lige på den også, nu du er i gang.)

Bliv sexet som Jørn Lund m/k

2012-01-04T11:39:00.000-06:00

Der er kun én eneste grund til, at denne blog ikke allerede er flere år gammel, og den er i al sin pinlige enkelhed, at jeg, da jeg engang — gør det mere end jævnligt — brokkede mig over dansk sprogbrug på Facebook, modtog en kommentar fra en professionelt sur mokke: “Det er ucharmerende,” skrev hun,“når ældre mennesker gang på gang harcelerer over det danske sprog.”

Uha, søster Lagkage! Hvis ikke ord som “ucharmerende” og “ældre mennesker” kan få selv den mest brændende nørd med de bedste intentioner og en rigtig god sag til at krybe i skjul, så kan de i hvert fald få mig til at ryste på hånden. Der er da også noget inderligt bedaget over begreber som "det danske sprog” — er der ikke en anden måde at sige det samme på, som ikke leder tanken hen på sure læserbreve fra pensionerede skolelærere, en ung blond pige og Pia Kjærsgaard? Skynder mig at indsætte et UNGDOMSBILLEDE af elskede og sexede Jørn Lund. Ignorer venligst ham til højre. Ham taler vi ikke om. Og ignorer også lige Lunds briller. De var utvivlsomt sexede dengang. Stol på det:

Men jeg kan ganske enkelt ikke holde ud at se det danske sprog blive gennemkneppet af mennesker, der er for dovne og for uvidende til at bruge det med bare minimal kærlighed til og viden om de helt basale strukturer, de burde have lært, da de gik i syvende klasse. Og det her gælder bestemt ikke kun “unge mennesker”, men i lige så høj grad mine jævnaldrende. Hvad jeg vil demonstrere i de følgende måneder.

Jeg har besluttet to ting:

For det første vil jeg skide på, hvad jeg samler af støv og uattraktive attributter ved at skrive denne blog. For jeg kan bare ikke holde det ud. Jeg kan ikke holde mine venners sprogligt neandertale statusopdateringer ud. Jeg kan ikke holde avisernes i nederen grad sprogligt uvidende onlineudgaver ud. Det er en pine at høre radio24/7 — i går var der til overflod en af deres værter, der simpelthen ikke kunne udtale "atelier" — og faktisk gør det også indimellem ondt at høre for nøje efter, hvad de siger på de to store tv-stationers nyhedsfaciliteter.
For det andet, som er en forlængelse af det første, har jeg til hensigt at forvandle hørmen af prostatapis til en mund, du gerne vil kysse. Hakkende, tynde tissestråler og mellembrune herrefrakker med skæl på kraven skal ikke være blandt de associationer, du får, når nogen kommer til at mumle “det danske sprog”. At bruge sproget med ynde og respekt skal simpelthen blive en integreret del af den sexede & lækre personlighed.

Så: Et ordentlig sprog skal ligge i makeuppungen ved siden af lipgloss'en, hænge i garderobeskabet ved siden af blyantskjolen og i det hele taget indtages sammen med morgenmaden, for det spiller en lige så stor del i skabelsen af din attraktive personlighed som andre dyrt-købte rekvisitter. Hvis du ikke kan finde ud af, at du har en YNDLINGSKJOLE og ikke en YNGLINGSKJOLE, så er du simpelthen kun kneppabel på visse brune værtshuse på Amager — ikke et ondt ord om dem, men det mindsker unægtelig mulighederne for at bevæge sig frit i en dannet verden.

Jeg talte forleden med en mand, der ledte efter en elskerinde på Victoriamilan. Han stod af, fortalte han, hvis de kvinder, der skrev til ham, ikke kunne stave. Han havde netop modtaget en sværmerisk henvendelse, der begyndte “Haj!”, og læste ikke videre derfra. Selv satte jeg en del røde tegn og gerninger på de kærestebreve, min mand sendte til mig, før han blev min mand. Og hvis jeg læser et brev eller en kommentar fra et menneske, der har fået et par ord galt i halsen, tænker jeg: “DØ, EPSILON!”

Stadig ikke med? Jamen, så bøjer vi det i neon: Hende her, amigos ...

... “ligger" ikke makeup. Hun har ikke “rander" under øjnene. Og hun bruger ikke makeup, der hverken “mærkes eller synes”.

Og nu til Jørn Lund. >Hjerteikon< For nogle år siden opholdt jeg mig på Klitgården sammen med fotografen Suste Bonnen, som jeg en morgen læste avis sammen med på terrassen, nærmere betegnet en artikel om Jørn Lund. Pludselig udbrød jeg meget højt: JØRN LUND ER SEXET.

Jep, så stor var min spontane begejstring og beundring, at jeg måtte råbe den ud over Vesterhavet [= Kattegat, red] og tværs gennem en temmelig stiv kuling. “Synes du virkelig?” svarede hun skeptisk og nærstuderede det nydelige, ledsagende portrætfoto af dette det danske sprogs svar på Clint Eastwood. (At Suste ugen efter til en social funktion berettede denne episode verbatim til Jørn Lund, er sagen uvedkommende, om end jeg stadig pønser på hævn). Men det står helt fast: Mennesker, der for helvede bare taler og skriver ordentligt, er sexede.

Og det følger logisk, at de, der gør sig den ulejlighed ligefrem at elske deres sprog og værne om det, er vanvittigt attråværdige. Sådan er det bare. Suck. On. That.

Du må gerne bande

2012-01-04T11:38:00.000-06:00

Dét må du bestemt. Det her handler jo ikke om at være trist, men om at være sexet. Så selvfølgelig må du bande, HVIS DU KAN STAVE til de små skændige bandeord & anden divers uhemul, du ønsker at benytte dig af. Det var så ikke tilfældet her:

For mange år siden overværede jeg en lille pisseirriterende møgunge råbe NAKKEOST til en ældre dame tværs over køledisken i SuperBrugsen. Som det hæslige menneske jeg er, tog jeg straks hårdt fat i knægtens arm og hvæsede: “Du ved jo garanteret ikke, hvad det betyder?” “Jo, dét gør jeg,” svarede det miserable eksemplar og forsøgte forgæves at vriste sin lille, fede arm ud af mit jerngreb. “Hvad betyder det så?” hvæsede jeg videre og strammede grebet om misdæderen, som så måtte indrømme, at det vidste han ikke. Jeg forklarede ham det. “Adr,” sagde han og kiggede væk, sikkert i håb om at blive reddet af sin mor, der netop da var ved at infiltrere grøntkommis'ens privatsfære. “Og du kan garanteret heller ikke stave til det, kan du vel?” “Det kan jeg i hvert fald: n-a-r-k-e-o-s-t.”

Pointen er klar: Den lille mand var endnu ikke klædt på til at bruge ordet “nakkeost” i det offentlige rum.

En lignende episode udspandt sig, da jeg i et anfald af generøs vanvare fragtede to drenge på 10 år fra det ene til det andet udsted, og den ene af de to savlende mongoler pludselig fabrikerede en sætning, der indeholdt ordet “perker”. Nu er vi ikke moralske her på bloggen, men “perker” er et ualmindelig dumt ord at benytte i min bil. Den tager vi en anden gang. Igen mente jeg, at kravet måtte være, at den formastelige skulle kunne stave til det, og vide, hvad det betød. Men han kunne ikke stave til det (æ), og mente meget stædigt, at det betød “gær”.

Bedre står det nu ikke til med det hyppigst benyttede bandeord, det danske sprog har at byde på: “sgu”. Din dansklærer burde have forklaret dig det, da du var otte, men det gjorde han m/k øjensynlig ikke, ligesom du heller ikke har gjort dig den ulejlighed at spekulere videre over det selv, fortæller mine nidkære daglige skanninger af Facebook mig utvetydigt.

(Lad dig ikke forvirre af, at Charlie-drengen skriver “find fejlen” — han har ikke opdaget den store fede sgu-fejl, travlt optaget som han er med en anden). Jeg er svært bange for, at jeg kunne fylde flere hundrede meter bloggulv med eksempler fra samme skuffe, men lad dette række, og hør her, mongollos: “Sgu” staves med g, fordi det er en sammentrækning af “så gu”, der igen er en sammentrækning af “så gud“, en næsten middelalderlig anråbelse af noget, ingen længere tror på. Med andre ord: En anakronisme, hvis popularitet i dette årtusind er intet mindre end svimlende.

(En teolog anfører i Kristelig Dagblad i 2007, at sgu = “skulle Gud hjælpe mig”, men det er jo til at få etymologisk koldbrand af, så den lader vi ligge.)

I denne artikel kan man i øvrigt læse, at “sgu” ikke længere er et bandeord, men nu indgår på linje med ord som “skam”, som i “vi er skam fine fyre”. Det mest interessante findes dog i kommentarerne: Selv efter nærstudie af ordet er der amøber, der ikke kan finde ud af det.

Så sagen er, venner, at det er fedt at bande, hvis man ellers kan finde ud af det. Men hvis man bander på skrift og ikke kan stave til det, kan det minde om en situation, hvor en dybt usexet, acnebesværet, overvægtig ungersvend stoltserer ind på en natklub med den gyldne overbevisning, at han ligner Robbie Williams. Suck. On. That.